Som nyudklækket iværksætter står man overfor en lang række forhold, der skal tages stilling til. Som noget af det første, skal der tages stilling til spørgsmålet om valg af virksomhedsform. Valg af virksomhedsform kan være en kompliceret affære, og det kan være svært at finde ud af, om man skal vælge at stifte et selskab (IVS, ApS og A/S) eller en enkeltmandsvirksomhed.

 

Men hvad er forskellen? Og kan valget have betydning for dig som iværksætter?

Artiklen sætter fokus på emnet og vil forsøge at bidrage til besvarelsen af spørgsmålet.

 

Enkeltmandsvirksomhed eller selskab (IVS, APS eller A/S)?

Det er blot ét ud af mange spørgsmål, man støder på som iværksætter.  Det er her vigtigt at holde for øje, at der ikke findes et entydigt svar på spørgsmålet. Der er nemlig en lang række forhold, der har indflydelse på valget heraf.

Først og fremmest er det vigtigt at skabe overblik over de forskellige virksomhedsformer, samt de krav der er forbundet med disse. Nedenfor er der forskellige virksomhedsformer samt de væsentligste krav kort beskrevet.

 

Enkeltmandsvirksomhed
Virksomhedsformen er den mest enkle virksomhedsform. Der er intet krav om startkapital, hvorfor opstart kan ske kvit og frit. Det er et krav, der aflægges regnskab, dog kun til brug for skatteforhold, med andre ord er regnskabet ikke offentligt tilgængeligt, som er et krav for selskaber. Enkeltmandsvirksomheden adskiller sig fra selskaber, da den kun kan have én ejer. Virksomhedsformen adskiller sig desuden fra selskaber, når det kommer til hæftelse. Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed hæfter man personlig ubegrænset. Dvs., man hæfter for virksomhedens forpligtelser med alt, hvad man ejer.

 

Iværksætterselskab (IVS)
Et IVS kan anses som ”lillebror” til virksomhedsformen ApS. Denne virksomhedsform kan stiftes med en startkapital på blot kr. 1 (minimumskrav). Der er dog krav om, at selskabet opsparer min. 25 % af selskabets årlige overskud indtil opsparingen rammer t.kr. 50. Der er krav om aflæggelse af et årligt regnskab, som til forskel fra enkeltmandsvirksomheden, skal være offentligt tilgængeligt.

Til forskel fra enkeltmandsvirksomheden er der ingen begrænsning på antallet af ejere. Desuden kan ejeren både være en fysisk person eller et selskab. Hvad angår hæftelse, så er denne begrænset til det beløb, man har indskudt. Sidst men mindst, er der krav om, at virksomheden skal have en direktion.

 

Anpartsselskab (ApS)
For virksomhedsformen ApS er der krav om en startkapital på min. kr. 50.000. Der er ingen begrænsning på antallet af ejere – og ejerne kan både være fysiske personer og selskaber. Hvad angår hæftelse, så hæftes der kun med det indskudte beløb. Indskyder man således kr. 50.000 i startkapital, hæfter man således også med kr. 50.000. Tilsvarende IVS er der krav om, at virksomheden skal have en direktion.

Aktieselskab (A/S)
Det største krav til startkapitalen findes for virksomhedsformen A/S, med et krav på kr. 500.000.  Derudover er reglerne lig reglerne for anpartsselskaber, dog skal et aktieselskab både have en direktion og en bestyrelse.

En væsentlig forskel mellem enkeltmandsvirksomheden og selskaberne er kravet om indskydelse af en minimumskapital for selskaberne. Iværksætterselskabet er i denne henseende ikke nævneværdig, da kravet her blot er på 1 kr. Det noget større krav til kapitalen som ses for anpartsselskaber og aktieselskaber, kan spænde ben for mange. Her vil enkeltmandsvirksomheden eller iværksætterselskabet dermed med fordel kunne vælges.

Med udgangspunkt i beskrivelserne af virksomhedsformerne ovenfor er det vigtigt at bide mærke i en anden væsentlig forskel mellem enkeltmandsvirksomheder og selskaber, nemlig reglerne omkring hæftelse.

Hvor man som ejer af en enkeltmandsvirksomhed hæfter med alt, hvad man ejer hæftes, er det kun begrænset ved selskaber (det indskudte beløb). Ved valg af virksomhedsform er det dermed essentielt at forholde sig til risikoprofilen af de aktiviteter, man tænker skal være en del af ens virksomhed.  Er der aktiviteter med høj risiko, kan det være en god ide at begrænse sin hæftelse og dermed vælge at stifte et selskab.

At man hæfter personligt ved valget af en enkeltmandsvirksomhed, skal man dog ikke nødvendigvis lade sig skræmme af. Der er nemlig flere midler, der kan tages i brug for at begrænse den personlige hæftelse. Det kan f.eks. ske igennem tegning af forsikringer eller igennem samarbejdsaftaler, hvori der fastsættes vilkår for det arbejde, der skal udføres. Vil man være helt sikker på ikke at få fingrene i klemme, når det kommer til personlig hæftelse, bør man dog vælge at stifte et selskab.

Valget er virksomhedsform er vigtigere, end man lige skulle tro – og er man derfor det mindste i tvivl, vil det klart anbefales at opsøge professionel rådgivning, hvilket kan være godt givet ud i sidste ende.


Nedenfor er der lavet en kort opsamling over de fordele og ulemper, der er forbundet med hhv. enkeltmandsvirksomheder og selskaber. Det er vigtigt at pointere, at opsamlingen ikke er fuldstændig, men blot opridser nogle af de væsentligste fordele og ulemper. Skemaet er blot lavet for at skabe overblik over nogle af de forhold, man skal medtage i sine overvejelser ved valg af virksomhedsform.

Leave a Reply