Vores tilgang

Økonomi handler om tillid og overblik. Vores proaktive tilgang krydret med vores kompetencer sikrer, at virksomheder opnår et sundt, bæredygtigt økonomisk fundament.

Jeres virksomhed overlever ikke uden et sundt økonomisk fundament. Det er fakta. Hvornår har I sidst fået en gennemgang af jeres økonomiske situation? Hvornår har I sidst sikret jer, at jeres digitale systemer er up to date, så I sparer tid, reducerer omkostninger og derigennem opnår et mere værdibaseret beslutningsgrundlag?

Og hvornår har I haft en konkret handlingsplan for, hvordan I skal implementere nye systemer og tiltag?

Der er, desværre, alt for mange, der svarer ”aldrig” på de spørgsmål.

Men det er forståeligt og på samme tid ærgerligt. Indsigt og overblik er afgørende for alle virksomheders økonomi – og det gælder også jeres.

Men vi ved, hvor svært det kan være. Vi ved, hvor mange ressourcer det kræver. Det er hér, vi kommer ind i billedet. Vi er ikke blot revisorer. Vi er rådgivere og forretningsudviklere.

Som en start gennemgår vi jeres regnskab og identificerer udfordringer og muligheder, hvorefter vi udarbejder en konkret handlingsplan for jeres virksomhed.

Vores tilgang er ikke for alle. Vi kalder det for økonomisk forretningsudvikling, da vores kompetencer og ekspertise skaber momentum og udvikling.

Hvordan er vores proces?
For at få en dybere indsigt i jeres forretning afholder vi altid et indledende møde for at afdække muligheder, udfordringer, og hvordan vi bedst kan bistå med rådgivning. Derudover gør vi brug af følgende nedenstående udgangspunkter for at lave en ordentlig analyse af jeres virksomhed.

Analyse af jeres økonomiske situation
Har I fx styr på, hvor mange dage jeres varer i gennemsnit ligger på lageret, og om dette kan eller burde forbedres? Hvordan går det med jeres likviditet i jeres virksomhed, og tyder det på, at I på sigt kan få problemer med at betale lønninger?

En økonomisk analyse af jeres virksomhed medfører en række brugbare svar samt problematikker, som kan være helt afgørende for jeres virksomheds succes på sigt. I får en dybere forståelse af jeres virksomhed og får jeres problemer belyst i et andet perspektiv. I får ny indsigt, som I normalt ikke har tilgængeligt til den daglige drift.

Effektivisering af arbejdsgange
Det er vigtigt for os, at I laver det, I er gode til – for det gør vi. Alle timer, der kan spares i jeres bogholderi kan bruges på vigtigere arbejdsopgaver. Vi har erfaring, ekspertise og den nødvendige know-how til hurtigt og effektivt at få skabt et overblik.

Økonomisk forretningsudvikling er ikke for alle, men vi tager gerne en uforpligtende snak om jeres udfordringer og muligheder ved at digitalisere jeres bogholderi.

E-mail

info@retio.dk

Mød os i Aarhus

Lucernevej 8b kl., 8200 Aarhus N

Mød os i Vejle

Karl Bjarnhofs Vej 13, 7120 Vejle